Mary Birgitte Cecilie Magdalena Willumsen
(1884-1961)
Mary Willumsen stammede fra en typisk arbejder-familie i 1880ernes Valby. Faderen var ansat ved gasværket og moderen vaskede og syede for folk i hjemmet. Som 7 årig omdelte Mary sammen med sin mor og bror “Socialdemokraten” og tjente således lidt ekstra til familien.
Efter Ms konfirmation i 1899 begyndte hun som syerske hos Magasin du Nord. I 1910 giftede hun sig med maleren og fotografen Harald Axel Larsen (1883-1913). og I 1912 fik parret sønnen Svend Børge Larsen. HL lærte Mary at fotografere og kort efter hans alt for tidlige død som 30 årig gik Mary i gang med de nu berømte optagelser fra badeanstalten “Helgoland” ved Svanemøllen.
De første optagelser var på bestilling af kvinder på Helgoland som selv ønskede at blive fotograferet. Senere - måske allerede i 1914 - da salget og publikationen af postkortene tog til, begyndte Mary at spørg kvinder om de ville stå som model for hende. I årene 1916 - 1920 var der en varm modtagelse af Marys billeder og det blev nogle af hendes mest aktive år. Nogle af fotografierne blev gengivet i Vore Damer, tidens dameblad, dog uden navns nævnelse. Samtidig blev postkortene udstillet og solgt i mange københavnske kiosker. Ligeledes blev fotografierne reproduceret på mindst tre og muligvis fire for-skellige postkortforlag. I 1917 giftede den 37 årige enke sig for anden gang, denne gang med mælke-kusken Jens Ludvig Georg Willumsen (1885-1946). Lolle - som Mary kaldte ham hjalp til med produkt-ionen i mørkekammeret, som var den mørklagte hovedtrappe i parrets Viborggade lejlighed.
Da Vigilia - en gruppe menneske, som var på vagt over for demoraliserede elementer i samfundet klagede til politiet over nogle badepostkort, så politiet sig nødsaget til at indsamle bevismateriale til anklagemyndigheden. Man måtte konstatere at der faktisk var sket en overtrædelse af lovens §184 om “utugtige billeder”.
I følge Ms egen erklæring til politiet i 1920 fremstillede hun over 1.000 postkort om måneden alene til Scala kiosk. Politiet konfiskerede over 15.000 postkort som beviser i forbindelse med under-søgelsen. Herudover lå der bestilling fra Tyskland på yderligere 10.000 postkort, som netop var afleveret. På den tid var der kun én anden fotograf i Danmark - Emil Andersen Ebbesen (1891-1933), som frem-stillede postkort af lignende karakter og antal. Han er imidlertid på intet tidspunkt nævnt i denne under-søgelse, og man kan derfor med stor sikkerhed fastslå, at mange af de omtalte postkort var Marys.
For at bibeholde kundernes interesse overtalte ejeren af Scala kiosk Mary til at lave flere og mere nøgne nøgenoptagelser. Det ønske efterkom Mary, med respekt for kreativiteten således, at postkortene hverken blev utugtige eller pornografiske. Et af de elementer man ser tydeligst i Marys optagelser, er netop respekten for modellens personlighed og individualitet. Hun præsenterer først og fremmest sine modeller som kvinder. Hun gemmer ikke deres seksualitet, men dvæler heller ikke ved den, som det er tilfældet for talrige tyske og franske erotiske postkort fotografer. I Marys fotografier præsenterer kvinderne sig selv eller hun lader dem lege en slags gemmeleg med fotografen. Kvindernes virkelige identitet er skjult, og i stedet påfører hun dem en ny identitet, som evige symboler for kvindelighed.
Mary Willumsens billeder viser inspiration fra tysk nudist- og fransk postkortfotografering, men inspirationen er begrænset. Mary fandt hurtigt sin egen fotografiske “vej”, som ikke er blevet vidt betrådt af andre kvindelige fotografer og hvortil mandlige fotografer end ikke havde adgang.
Efter halvanden års efterforskning, returnerede politiet de fleste af de postkort, som anklage-myndigheden havde anset som lovlige og al videre retsforfølgelse af Mary Willumsen forstummede. I februar 1922, bad Mary myndigheden om tilladelse til at fortsætte produktionen af badepostkort. Hun var økonomisk afhængig af indtægterne, og lovede at opfylde et hvert krav fra myndighedernes side. Det er muligt at Mary fremstillede nogle få billeder efter brevets dato, men allerede i 1928 begyndte hun at rense nogle af glaspladerne af for at genbruge glasset. Mary fotograferede aldrig på Helgoland igen. Hun levede resten af sit liv tilbagetrukket fra fotograferings verdenen og ernærede sig ved at op købe nips og antikviteter, som hun fandt hos marskandisere og på auktionshuse og solgte videre til de velhavende borgere i Hellerup og Gentofte.
Det tiltrækkende i Mary Willumsens fotografier ser ud til at være lige appellerede for kvinder som for mænd. Der er noget i deres enkelthed og ligfremhed som fanger vores opmærksomhed, får os til at kigge, undre os og som ofte bringer smilet frem.
Andrew Daneman
Northern Light Gallery ApS
Alle billede ©Andrew Daneman 2021